P/E bruges tit til at vurdere om en aktie er dyr eller billig. P/E må imidlertid aldrig stå alene i vurderingen, idet der er en række faktorer som spiller ind.

P/E defineres som forholdet mellem Pris (aktiens kurs) og indtjeningen (overskud pr. aktie / EPS). Princippet er, at jo højere P/E tallet er, jo dyrere er en aktie. Imidlertid er der stor forskel på om et P/E tal anses for at være højt. Det afhænger af branche, sektor og den pågældende akties muligheder for at opnå vækst i indtjeningen i årene fremover.

Ser man store vækst muligheder i en aktie, så vil aktier have et meget højt P/E. Man betaler altså meget for aktien i forhold til det nuværende overskud, men ikke nødvendigvis i forhold til det fremtidige overskud.

Generelt vil P/E-tal vil være lavere i perioder med udsigt til lavkonjunktur og omvendt ved udsigt til højkonjunktur.

Indre værdi (Kurs/Egenkapital pr. aktie) er en anden måde at se på om en aktie er sat højt eller lavt. I mange tilfælde giver det dog ikke et sandt billed. Under finanskrisen var den indre værdi langt under 1. Hvis indre værdi er under 1, så betaler man i princippet mindre for aktien end der er af værdi i aktien. Imidlertid kan der skjule sig meget store nedskrivninger, som gør at egenkapitalen i princippet er mindre end det ser ud til. Det var f.eks. tilfællet med mange banker under finanskrisen. Det medføre at den indre værdi er mindre end 1.

Der er mange faktorer man skal tage højde for, før man kan vurdere om kursen er høj eller lav på en aktie.

F.eks.

1) Hvordan ser fremtiden ud, hvilke usikkerheder er der?.

2) Unormal høj eller lav indtjening vil give skæve tal i enkelte år.

3) Ekstraordinære poster skal vurderes, da ledelser kan henføre udgifter hertil og tidsforskyde belastningen og således kunstigt viser et bedre regnskab.