Hvis din bank går konkurs, så kan du risikere at tabe penge hvis du har et indestående på over 750.000 kr. Staten dækker nemlig kun op til dette beløb. Det skal understreges at de 750.000 kr. kun er på kontakt indestående. De værdipapirer du har købt gennem banken er ikke en del af dækningen. Værdipapirene har nemlig ikke som sådan noget med banken at gøre. De er normalt købt i andre selskaber, med mindre man specifikt har købt aktie i den bank man bruger. Hvis du har over 750.000 kr. stående i samme bank, så bør du overveje at få en bankkonto i en anden bank, og overføre dem til den konto, så du max. har 750.000 kr. stående i en bank. Du kan også vælge at investere dem i aktier eller obligationer. Hvis du undlader at købe værdipapirer i de banker som du bruger, så vil de penge stadig være sikret selv om banken går ned.